MUSIK: Metallica – Death Magnetic
2. september 2008 – 21:16
Nyt album fra Metallica
Det legendariske heavy metal band, for nogle det største band nogensinde, Metallica, kommer med et nyt album d. 12. september 2008. Navnet på det album er Death Magnetic. Albummet er produceret af Rick Rubin, der også har produceret for SOAD (System of a Down). Det vil være Metallicas niende album der bliver udgivet. Nuværende bassist Robert Trujillo spiller for første gang i et Metallica album. Robert Trujillo sluttede sig til bandet før udgivelsen af St. Anger i 2003. Inden Metallica, spillede han i Suicidal Tendencies, Infectious Grooves, Black Label Society, Jerry Cantrell og Ozzy Osbourne’s band. Han er en fingerstyle basspiller og blev valgt blandt rigtig mange basister. Metallica gav Robert Trujillo 1 million dollars som et forskud på, hvad der venter ham i fremtiden. Hele processen med hvordan han blev valgt til Metallica kan ses i dokumentaren Some Kind of Monster.
St. Anger Albummet
Efter flere år udgav Metallica udgivet albummet St. Anger, som ikke blev til en særlig stor succes i Metallicas karriere. Fans brød sig ikke om Kirk Hammet’s manglende soloer. Bandet havde det lidt svært ved indspilningen af albummet, der resulterede i lange pauser, begrænset tid på grund af James Hetfield og konflikter på grund af den aggression, der var tydelig afspejlet i albummet. Mange troede at St. Anger ville være Metallicas sidste album, men der var mere i Metallica. Folk talte om nye sange der skulle være på vej og rygterne viste sig at være sande. Den 15. maj 2008 bekræftede Lars Ulrich, at Metallica har indspillet 11 sange til Death Magnetic, men at der kun ville være 10 sange i albummet på grund af tidbegrænsningen (75 minutter). Metallica vil også udgive en Limited Edition box til albummet, herunder to CD’er og en DVD. Boxen vil blive præsenteret som en ligkiste.
Faktisk er det muligt at høre et af numrene fra Death Magnetic før udgivelsen. Videospillet Rock Band har et af Metallica’s numre. Rock Band er ikke det eneste spil, der har efterspurgt Metallica sange. Det berømte spil Guitar Hero har også anmodet sange fra Metallica’s kommende album.
Death Magnetic Trackliste
- That Was Just Your Life
- The End Of The Line
- Broken, Beat & Scarred
- The Day That Never Comes
- All Nightmare Long
- Cyanide
- The Unforgiven III
- The Judas Kiss
- Suicide & Redemption
- My Apocalypse
Bandet har allerede udsendt nogle videoer af optagelserne på MissionMetallica.com. Metallica fans er meget spændte og glæder sig til at få fingre i det nye album – ikke mindst et album der er bedre end St. Anger. Fans vil igen kunne høre Kirk Hammet’s soloer vil igen i dette album, og dette alene kan være nok for de fleste af de loyale Metallica fans. Death Magnetic er anderledes i forhold til St. Anger, da James Hetfield har skrevet alle sangtekster som i gode gamle Metallica-dage. Nu er der kun få dage tilbage til udgivelsen af albummet og nedtællingen er begyndt for mange loyale fans. Du kan hente nyeste informationer om albummet, tour datoer og en masse andre informationer om Metallica på Metallica.com. Hvis du bliver medlem af hjemmesiden kan du også se Metallicas liveoptrædender.